H.C. Andersen var en stor beundrer af Goethe. Dette er historien om, hvad Goethe har betydet for Andersen som kunstner, videnskabsmand og tænker.

Indhold:
Improvisatoren (1835) | Kun en spillemand (1837) | Ahasverus (1847) | At være eller ikke være (1857) | Goethe i H.C. Andersens eventyr | Dynd-kongens datter (1858) og ægyptianismen.

Lektørudtalelse
Forfatter: Torben Wendelboe Niels Kofoed har i sit omfattende forfatterskab tidl. bl.a. med doktordisputatsen Studier i H.C. Andersens fortællekunst, 1967, ofte beskæftiget sig med H.C. Andersen i en række værdifulde værker. I dette værk er det Goethes betydning som forbillede og litterær inspirator i Andersens forfatterskab, der undersøges. “Fælles for dem er at de både arbejder indad mod personlighedens kærne og udad mod den synlige verdens grænser i et forsøg på at favne og fatte helheden”, hedder det i forordet. Inspirationen fra Goethe påvises i en række grundige og fascinerende analyser af Improvisatoren, Kun en Spillemand, Ahasverus, At være eller ikke være samt af Goethe-inspirationen i eventyrene med “Dynd-Kongens Datter” som det udfoldede eksempel. Bogen er præget af Kofoeds omfattende viden om sit emne og dybe respekt for de to forfattere; det er dermed en fornøjelse at følge disse nye belysninger af Andersens forfatterskab i et værk, der ligger i smuk forlængelse af de tidligere og kan anvendes som dem. Noter og henvisninger. Litteraturfortegnelse, også over Kofoeds skrifter om Andersen, værk- og personregistre. Ill. med flere portrætter af de to forfattere