38. August Strindberg – liv og værk

Augustus-Strindberg-Liv-Og-Værk

Efter min opfattelse beror August Strindbergs storhed på hans evne til at forny teatret gennem et omfattende kendskab til den litterære tradition.

Da der aldrig er skrevet en biografisk fremstilling af August Strindbergs liv og heller ikke findes nogen større undersøgelser af hans forfatterskab, har jeg sat mig for at råde bod på denne mangel.

I anledning af 100-året for hans død har jeg skrevet denne bog om hans liv og værk, idet jeg i særlig grad har lagt vægt på at skildre hans ophold i Danmark 1887-1889 og på hans store betydning for det moderne teater.

Lektørudtalelse:
Lektør: Torben Wendelboe

Anvendelse/målgruppe/niveau:
Værket henvender sig til et publikum med intersse for August Strindberg og for nordisk teaterhistorie.

Beskrivelse:
Dr.phil. Niels Kofoed har et omfattende litteraturvidenskabeligt værk bag sig. Hans benytter 100 året for August Strindbergs død som anledning til at præsentere den første egentlige danske Strindberg-biografi. Biografien er ganske traditionelt lagt an med en kronologi fra opvækst til død, og med behandling af forfatterskabet set også på baggrund af Strindbergs liv med de forliste ægteskaber, økonomiske kvaler, dybe kriser, men også med perioder af succes. Strindberg som person tegnes klart, ligesom forfatterskabet præsenteres med de væsentligste værker. Stærkt står dramatikken, de store historiske skuespil, de stramme enaktere som “Frøken Julie” – og endelig udfolder Kofoed det, han ser som Strindbergs største og mest banebrydende og personlige udtryk: arabesken, og primært som den fremtræder i mesterværket “Et drømmespil”, Strindbergs væsentlige dramatiske arv i det dramatiske værk, der har gjort ham til et verdensnavn. Kofoed har valgt en saglig men ligefrem og letforståelig fremstillingsform, der gør værket meget anvendeligt som introduktions til Strindberg. Få ill.

Sammenligning:
En glimrende introduktions til Strindberg, der heldigvis er bredt behandlet på dansk, så læseren kan fortsætte med værker som Per Stounbjerg “Uro og urenhed”, 2005 og mange flere.

Samlet Konklusion:
Velkommen Strindberg-introduktion fra Kofoed.