“I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden”

Lektørudtalelse
Forfatter: Torben Wendelboe
Kofoed har tidligere udgivet fortrinlige bøger om H. C. Andersen, senest Et livsvarigt venskab: H. C . Andersen og B. S. Ingemann, 1992. Hans nye, relativt lille bog tydeliggør H. C. Andersens egenart ved at koncentrere sig om hans dybeste litterære ambition: at blive en digter for menneskeheden og altså ikke blot en stor national forfatter. Kofoed tegner Andersens enestående baggrund for at komme til at spille denne rolle.
Hans livsforløb forenede proletarisk erfaring med aristokratisk, hans uddannelse og læselyst bibragte ham hele tidens dannelse; hans rejseiver gav ham europæisk indsigt: “Han var i sin samtid efter al sandsynlighed ikke blot den dansker, der kendte Europa bedst, men tillige den europæer, der gjorde det”, kan Kofoed hævde.
Andersens litterære talent, der gjorde ham til en stor romanforfatter, gjorde ham til den geniale behersker af kortformen eventyr og historie, en universel genre, hvori han kunne udtrykke alt menneskeligt i overrumplende klar, talesprogsnær prosa. Bogen sætter glimrende alt dette kort på plads og indskriver præcist Andersen i sin samtids litteratur og bliver derfor en særdeles velegnet introduktion til H. C. Andersens forfatterskab