40. B.S. Ingemann som eventyrdigter
(Ingemann Selskabets skriftserie, nr. 13)
Om B.S. Ingemanns (1789-1862) eventyrdigtning, som rækker fra den fantastiske fortælling til det allegoriske kunsteventyr og den esoteriske eventyrroman.
Ingemanns eventyrdigtning er sammensat og mangfordig i flere henseender. Grundstammen er den fantastiske fortælling, der med afsæt i hverdagen strækker sig til eventyrets fantasiverden og den dæmoniske åndeverden. Eventyret er for Ingemann den vigtigste genre i den romantiske digtning, og det går som en rød tråd gennem hele hans forfatterskab. Hans forbilleder lå imidlertid ikke i det barnlige folkeeventyr, men må findes hos samtidens tyske digtere som f.eks. E.T.A. Hoffmann og Ludwig Tieck. Hans eventyr rækker fra den fantastiske fortælling til den allegoriske kunsteventyr og den esoteriske eventyrroman.
Lektørudtalelse:
Lektør: Laura Michelsen
Anvendelse/målgruppe/niveau:
Introduktions til B.S. Ingemanns eventyrdigtning for dem med en helt særlig interesse i digterens og studerende på videregående uddannelser.
Beskrivelse:
Forfatteren er cand.mag. i dansk og fransk og formand for B.S. Ingemann-Selvskabet. Hans udgangspunkt er, at eventyrmotivet er det vigtigste for Ingemann i den romantiske digtning og at Ingemann med en vis ret kan betegnes som den første danske eventyrdigter. Efter en kort redegørelse for ingemanns inspirationskilder og tidens herskende genre og æstetik følger 11 kapitler med gennemgang af digterens eventyr, fortællinger og noveller. En gennemgang der for de flestes vedkommende består i enn genfortælling med enkelte kommentarer. I kapitel 8 og 9 går forfatterenmere biografisk i dybden i forhold til Ingemann og hans tid og mere fortolkende til værks i forhold til Ingemanns digtning. Sprogligt forudsætter bogen et vist niveau og fortrolighed med litterær analyse. Der er meget tekst på siderne og få afsnit. Forsiden som er sort med en computeranimeret rose med et fe-lignende væsen i, signalere noget temmeligt meget mere morderne end bogens indhold.
Sammenligning:
Forfatteren har tidligere udgivet titlen “Den ukendte Ingemann: intertekstuelle problemer og arketypiske mønstre i B.S. Ingemanns forfatterskab”, 1996, som er en bedre fremstilling af digteren i hans samtid, hvor denne zoomer ind på en bestemt genre.
Samlet Konklusion:
Seriøs og velskavet fremstilling, der nok vil finde flest læsere blandt dedikere Ingemanns fans, der mere ønsker overblik end analyse.